MINDEORD OM CHRISTIAN MADSEN
Christian Madsen, Byhistorisk Selskabs afholdte kasserer gennem flere år, er død af kræft. Han blev 79 år.
Christian Madsen var sønderjyde, født i Blans som barn nummer 12 i en søskendeflok på 13.
Han var født på kong Christian den 10.´s fødselsdag 26. september 1944. Det betød meget for ham, netop fordi Christian X var kongen, der red over grænsen ved Genforeningen i 1920.
Den store søskendeflok mistede tidligt deres far, og den ældste bror påtog sig ansvaret for, at alle søskende kom godt i vej. Christian Madsen var godt begavet og god til at regne og arbejde med tal. Han fik en kommunal uddannelse og gjorde karriere som kommunal økonomimand.
Senest var han gennem mange år ansat som økonomichef i den tidligere Børkop Kommune, hvor han var en værdsat og loyal medarbejder, og hvor han havde et forbilledligt samarbejde med skiftende politiske chefer.
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Christian Madsen headhuntet til at stå for arbejdet med sammenlægningen, da Børkop Kommune blev en del af den nye storkommune, Vejle.
Christian Madsen mødte verden med et positivt og lyst livssyn. Han så muligheder i stedet for begrænsninger og gik til hver opgave med stort engagement. Han var ordentligheden og hjælpsomheden selv, altid klar til at hjælpe med at løse en opgave, og han mødte sine omgivelser med en frisk og humoristisk bemærkning.
I fritiden spillede han golf i Brejning, gik til foredrag i Kunst & Kulturhøjskolen i Vejle sammen med Inger, og var revisor for højskolen. Han var altid klar til at hjælpe naboer og venner, hvis de havde behov for det. Han var en handymand, der kunne ordne og bygge meget med sine hænder.
Gennem 26 år var Christian Madsen en yderst kompetent regnskabsfører for menighedsrådet i Skibet Sogn, han påtog sig tillidshverv mange steder, som nu i Byhistorisk Selskab for Vejle, hvor han var kasserer og et højt skattet medlem af bestyrelsen.
Her var han garant for, at økonomien var i orden, han havde helt styr på lageret af bøger fra foreningens forlag, Byhistorisk Forlag, og han var klar til at knokle med de tunge bogkasser, når der skulle ryddes op.
Christian Madsen påtog sig også opgaven at køre bogpakker fra Byhistorisk Forlag ud til skoler og plejehjem, hvor børn og ældre kunne få glæde af dem. Han var et menneske med mange talenter, han mødte også en dag til et bestyrelsesmøde med hjemmebagte fedtkager, som han havde lært at bage af sin mor.
Familielivet delte han med sin Inger. De fik tre børn, Marianne, Thomas og Mette, og en stor flok børnebørn, som han var umådelig stolt af at være morfar eller farfar til. Familiesammenholdet er kærligt og tæt, det blev kun forstærket, efter Christian Madsen i fjor fik konstateret kræft.
Med vanlig sans for detaljen satte han sig ind i sygdommens væsen, han brugte mulighederne for samvær og samtale i Kræftens Hus i Vejle, og han havde på skift sine børn med til behandling på sygehuset. Både som støtte, men også fordi, han var stolt af dem og gerne ville vise dem til sine behandlere på Vejle Sygehus.
Glæden og taknemmeligheden ved livet havde Christian Madsen i behold til det sidste. Han var drille- og legesyg til det sidste, byggede store Lego-byggerier, senest det berømte skib, Titanic. Han var også en ukuelig optimist, det er således kun et par uger siden, han bestilte og købte en ny bil. En el-bil, som han havde glædet sig til at køre i. Det ønske fik han ikke opfyldt, han døde på Vejle Sygehus med familien ved sin side den 15. april 2024.
Æret være Christian Madsens minde.