Præsentationen af Vejlebogen 2024

Fredag d. 15. november 2024 kl. 14-17 på Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle

Så er det snart tid til præsentationen af Vejlebogen 2024. Vejle Bibliotek er lukket på grund af ombygning, og derfor foregår både præsentation, udlevering af Vejlebogen og reception på Vejle Stadsarkiv.

Pladsen på Stadsarkivet er mere trangt, end vi er vant til, og derfor bliver arrangementet anderledes end sædvanligt.

Tanken er, at man kan dukke op på et tidspunkt mellem 14 og 17 og mere eller mindre sammensætte sit eget program. Der vil være nogle faste programpunkter, mens afhentning af Vejlebogen samt receptionen i udstillingen foregår løbende.

Kl. 14.00 byder afdelingsleder Uffe Thyssen fra Vejle Stadsarkiv og formanden for Byhistorisk Selskab for Vejle velkommen til en god eftermiddag på Stadsarkivet. Herefter gives ordet til 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, Dan Arnløv.

Kl. 15.00 fortæller Vejlebogens redaktør, Poul Porskær Poulsen, om de forskellige artikler i årets Vejlebog og forfatterne hyldes.

Kl.16.00 fortæller forfatter Lars Ringholm om sin artikel ”Brogade – en lille gade, der bare forsvandt” fra årets Vejlebog.

Der er plads til maximalt 60 siddende gæster i foredragssalen.

I løbet af eftermiddagen kan man kigge ind og hente sin Vejlebog i Stadsarkivets bibliotek, nyde en forfriskning og møde foreningens øvrige medlemmer i udstillingsrummet og hilse på forfatterne.

Venlig hilsen

Bestyrelsen